05-02-10: 12:17 | af: Danny Høgsholt
Køge Nordstrand på en kold vinterdag den 4/2 2010Vintervejret vil ingen ende tage - i næste uge bliver det igen koldere.
Selvom temperaturen fredag de fleste steder akkurat er kravlet op over frysepunktet, så vil man få sig en slem forskrækkelse hvis man nu tror, at vinterkulden giver fortabt.
Igen frostvejr døgnet rundt
Tværtimod bliver det igen koldere i den nye uge med temperaturer under frysepunktet både dag og nat.
Det er lunere luft der fredag strømmer op over landet fra sydøst, men henover weekenden drejer vinden mod øst og nordøst, og så bliver det igen koldere.
Og når et lavtryksområde tirsdag dumper ned over landet fra nord med mulighed for snebyger, så er der for alvor igen åbnet for den kolde hane.
Frostvejr helt ned til Middelhavet
Kulden trækker langt ned i Europa og vil - ifølge prognoserne - om en uges tid have nået helt ned over Middelhavet, hvor både Frankrig, Italien og Balkanlandene må indstille sig på dagsfrost mange steder.
Dagsfrosten vender stærkt tilbage i den nye uge - hér de forventede maximumtemperaturer torsdag den 10/2 2010