Om Vejrcenteret:

På St. Thomas.

Mandag d. 19. mar. 2007; kl. 12:30 af Leshly

Efter en fantastisk tur gennem Panama Kanalen, fik Vædderen en hård modtagelse i det caribiske hav. Til gengæld fik de en flot modtagelse på St. Thomas.

Nu havde man ellers lige været forvent med stille vand og godt vejr, så var det noget af en forandring, sådan pludselig at komme ud i høj søgang og bølger på en 3 - 4 meters højde. Resultatet udeblev heller ikke. Havgalen - måske bedre kendt som søsygen - tog for alvor fat, og bredte sig blandt de ombordværende...

'Det er altså ikke noget du skal ønske dig - Man har det rigtig skidt, og er klar til at hoppe i baljen, bare for at det skal holde op...' udtaler vores udsendte.

Heldigvis blev situationen hurtigt bedre, og ved ankomsten til St. Thomas var stort set alle friske igen.

I St. Thomas blev skibet modtaget med åbne arme og danske flag og god stemning. Og modtagelsen var en konge værdig, muligvis fordi man havde Hans Kongelige Højhed Prins Henrik med ombord.

Skibet blev lagt til kajs ved en af de moler der normalt bliver brugt til de store krydstogtsskibe. Og selv om Vædderen med sin 112,5 meter absolut er en stor flot skude, så blev den nu alligevel lillebror sammenlignet med nogle af de gigantiske sejlende hoteller, der ind imellem lagde til på den modsatte side af molen.

Nu begiver skibet sig ud på en rundtur i det caribiske hav omkring de vestindiske øer, inden den drager mod Boston i USA. En tur hvor man bl.a. vil forsøge at løse mysteriet om ålen.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.