Om Vejrcenteret:

Havblik

Mandag d. 12. mar. 2007; kl. 09:33 af Henrik Helsgaun

SCHRATCH.....

"Det er middag klokken er 12.00. Her er vagtchefen med

dagens meddelelser:

Vi ankommer til Galapagos øerne i morgen kl. 08.00. Her vil vi ligge for reden, indtil vi fortsætter mod Sct. Thomas. Der vil være en vandtaxi til rådighed, der afgår hver time.

Vejret er fint, dvs. vi vil opleve temperaturer omkring 30 grader i skyggen. Her vil være en meget svag vind fra skiftende retninger.

Der vil være få rester at den mindre El Ninio, som har været omkring øerne. Skyerne kan i kortere perioder give

en del regn. Uanset skyerne, og at der i få perioder være kraftig regn, anbefales der solcremer med en høj

solfaktor.

El Niño er navnet på det vejrfænomen, hvor der sker en unormal opvarmning af den centrale og østlige del

af det tropiske Stillehav, som normalt dukker op med intervaller mellem to og syv år. Disse El Niño kan

forudses et halv år ud I fremtiden.

Til dem af jer der skal ud at dykke kan jeg oplyse, at havtemperaturen ligger omkring 25 grader."

SCHRATCH....

Ovenstående var meddelelsen fra vagtchefen dagen før vi ankom til Galapagos.

Darwins paradis var en fantastisk oplevelse.

Alle vores forventninger, til alt hvad vi tidligere havde set og læst om øerne, blev indfriet.

Det virker uvirkeligt at komme til et sted på jorden, hvor dyrene ikke er bange for mennesker.

Af sammen grund er en række regler som skal overholdes.

Vi skal min. være en meter fra dyrene og de må ikke berøres. Både på land og i vand.

Det er vel ikke et behov vi har... Altså at røre....?

Bare oplevelsen af at svømme få meter fra en haj, søløve, rokke eller havskildpadde er spændende og til tider uvirkelig.

På vej mod Panama

Vi har nu forladt Galapagos, og har lige passeret ækvator.

Her er stille i Stillehavet..... Calmebæltet hedder det. Havet er blikstille, og der er ikke en vind der rør sig. Morgentemperaturerne er i skyggen 32 grader.

Vi forlægger nu mod Panama hvor vi skal forlade Stillehavet for at sejle gennem Panamakanalen og ind i Atlanterhavet.

Forude venter storm og flere oplevelser i Caribien.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.