Siden skibet sejlede fra Antofagasta i Chile har der været travlt ombord. Ikke nok med det, det har været drønhedt. Vi har sejlet omkring ækvator, og i nogle dage lå vi helt stille for at undersøge det samme vand i flere dage i træk.
Gymnasieprojekter i gang.
Sammen med Politiken og Experimentarium har vi gymnasieelever ombord og på land på Galapagos.
Fra Antofagasta til Galapagos er der to elever og en lærer fra Hillerød, og fra Galapagos til Caribien er det et hold fra Espergærde. Inde på land på Galapagos har vi haft to hold i gang. De kommer fra Kolding og Bagsværd. Vi laver film om projekterne, der handler om så spændende ting som dinoflagellater, planter, fuglestemmer og immunsystemer hos fisk.
Royal passager ombord
På Galapagos fik vi en kongelig gæst ombord. Kronprinsen skal sejle med et stykke, og det giver jo ekstra travlhed ombord. Aviser, dagblade og tv stationer derhjemme vil jo gerne have gode billeder og historier om det fine besøg, og det arbejde laver vi jo gerne.
Det er Varmt
Forskerne har som altid meget travlt, men vi er alle hæmmet af varmen. Heldigvis er swimmingpoolen sat op. Det er ikke nogen stor pool, bare en træramme på 2x2 meter og så en presenning. Men det er skønt at køle sig lidt, især om aftenen.
Vejret er meget fint herude, men vi er jo også kun lige et par grader nord for ækvator. Se vores videodagbøger andetsteds her på siden hvis du vil vide mere om vores eventyr.
Se også
.
