Normalt hedder det sig, at skal der falde sne, så skal temperaturen under frysepunktet. Det er helt korrekt, men spørgsmålet er bare hvilken temperatur?
Der er nemlig nogle faktorer som kan rykke ved vor forestilling om sne og temperatur.
Luftens fugtighed er afgørende
Det vi skal se på er luftens fugtighed. Måler man luftens temperatur med et almindeligt termometer, så får man den såkaldt absolutte temperatur.
Finder man den temperatur hvorved vanddampen i luften fortættes - altså bliver til vand har man luftens dugpunktstemperatur.
Er dugpunktstemperaturen meget lavere end den absolutte temperatur er det et udtryk for at luften er tør. Luftfugtigheden er dermed lav.
Vådtemperaturen
Imellem disse to temperaturer er der en temperatur, som hedder vådtemperaturen - den måles ved at man hele tiden holder termometeret fugtigt med en slags strømpe, der konstant holdes fugtig.
Dette termometer vil nu måle en lavere temperatur end den absolutte, da vandet i strømpen fordamper alt efter hvor tør luften er. Er luften meget tør finder der en stor fordampning sted og ved fordampning bruges der varme, som tages fra luften og afkøler den.
Nedbør, der falder gennem tør luft vil opføre sig som strømpen på termometeret. Den vil bruge luftens varme til fordampning. Derved sænkes luftens temperatur. Men da luften således også kommer til at indeholde mere vanddamp i form af fordampet nedbør vil dugpunktstemperaturen også stige. De to temperaturer Dugpunkt og absolut) mødes kan man sige. Det sker netop ved vådtemperaturen - den med strømpen.
Vådtemperaturen er således den temperatur nedbøren vil have når den rammer jorden.
Er vådtemperaturen under 0° - ja så vil det kunne sne. Er den mellem 0 og 1° får vi tøsne. Er den mellem 1 og 2° er det slud, der falder.
Når sneen falder gennem tør luft
I praksis foregår det ofte således, at nedbøren som falder gennem den tørre luft et sted - måske flere hundrede meter oppe er i form af sne.
Denne sne vil når den kommer ned i et område med positive temperaturer så begynde at smelte, hvilket der også bruges megen varme på. Noget af nedbøren vil ligeledes fordampe, alt afhængig af hvor tør luften er.
Derved falder temperaturen langsomt nedad, og grænsen for, hvor nedbøren går over i regn sænkes og kan nå jordoverfladen, hvis luften altså er tør nok.
Især i forbindelse med byger
Oftest ser man det i forbindelse med byger, hvor intensiteten af nedbøren er stor og afkølingen af luften derfor mest effektiv. Nedbøren starter så måske som regn, men går efter kort tid over i slud, tøsne og måske sne. Uden for bygerne vil temperaturen atter stige.
Man kan sige at kulden bliver revet med ned.
Derfor kan det altså sne selvom termometeret, som selvfølgelig aflæses et skyggefuldt sted et par meter over jorden, viser temperaturer over frysepunktet. Bare snefnugget har en temperatur under 0° vil det falde til jorden som et sådan. Er dets temperatur over 0° vil det være tøsne og smelte, hvis jordoverfladen er over 0°.