Tunesien ramt af kraftigt snevejr

Torsdag d. 9. feb. 2012; kl. 09:57 af Anders Brandt

Den europæiske vinterkulde har også indtaget hele Nordafrika, hvor det i den seneste uge har været vinterligt. Onsdag slog vintervejret igen til med sne. Denne gang i Tunesien.

Allerede i weekenden nåede vinterkulden ned over Middelhavet og fortsatte til Nordafrika, hvor der faldt sne i Algeriet. I starten af denne uge fik man så sne hele vejen til Libyen - og langt ned i Sahara har kulden givet nattefrost.

Onsdag gav et nedbørområde over Tunesien anledning til, at nedbøren i det nordlige Tunesien faldt som sne. Det skete blandt andet omkring byen Kef, hvor billedet ovenfor er taget.

Kef ligger i blot 500 meters højde, så der har været hvidt i luften i store dele af Tunesien, da nedbørområdet passerede.

Den iskolde oprindeligt sibiriske kulde er blevt varmet op på sin vej ned over Middelhavet, men har stadig noget polare egenskaber tilbage. Luften er nemlig stadig kanstør, så selv om temperaturen ligger oppe nær 10 graders varme, så kan nedbøren i den knastørre luft falde som sne - og temperaturen styrtdykker til nær frysepunktet.

Kulden bliver liggende over Nordafrika i de kommende dage, og vi har sikkert ikke set de sidste billeder med sne fra hverken Algeriet, Tunesien eller Libyen i denne omgang.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd