Mens de fleste bemærkede de mange kondensstriber, der onsdag var på himlen hen over Danmark, så skulle man være særdeles opmærksom, hvis man også skulle have oplevelsen af flere optiske fænomener, der viste sig på himlen.
Det var flere af TV 2|VEJRET's seere, som tog billeder af både solsøjler, bisole og intet mindre end en usædvanligt flot såkaldt øvre tangentbue.
Alle fænomenerne havde to hovedingredienser - nemlig de iskrystaller, der var i højtliggende slørskyer og de mange kondensstriber og så solens stråler.
Onsdag lå højtliggende slørskyer fyldt med iskrystaller i stor højde hen over Danmark - og når Solen skinner ned gennem dem, så vil iskrystallerne bryde lyset, så de optiske fænomer kan opstå.
Hvis de sekskantede iskrystaller, der både kan være aflange som en blyant eller helt flade, ligger helt tilfældigt organiseret, brydes lyset med en vinkel på 22 grader, som typisk danner en ring om Solen - en såkaldt halo.
Omkring Solen og denne ring kan der dannes flere og mere sjældne fænomener, som fx. solsøjlen, der kan ses ovenfor.
Den dannes når solstrålerne fra den lavthængende sol - i dette tilfælde ved solopgang - skinner ind gennem eller under de is-holdige skyer.
Er iskrystallerne pladeformede og vandret orienteret, så vil lyset stråler afbøjes opad, så der opstår en søjle af lys ovenfor den opgående sol - en såkaldt solsøjle.
Øvre tangentbue
Det imponerende fænomen på billedet ovenfor er også i familie med både halo og solsøjler.
Der er her tale om en øvre tangentbue, som optræder på 'toppen' af haloen. I dette tilfælde er haloen svær at se - men på toppen samles et strålebundt af lys, hvorfra der er en strålende bue opad.
Dette fænomen opstår når iskrystallerne primært er aflange - som en blyant - og de er orineteret horisontalt (ligger ned).
Herved brydes lyset på en måde, så den relativt sjældne øvre tangentbue opstår.
Billedet ovenfor er taget, mens Solen endnu var under hosrisonten - og det er når Solen står lavt den øvre tangentbue er flottest.
Bisol
Onsdagens iskrystaller i de højtliggende skyer bød også på bisole.
Billedet ovenfor viser en af bisolene. Selve den 'rigtige' sol ses ikke.
Bisolen dannes når pladeformede iskrystaller, der ligger på langs af sig selv - altså horisontalt - så at sige kan sprede lyset i en og samme retning, så lyset bliver koncentreret omkring to punkter på hver sin side af Solen.
Ofte ser man omkring punkterne, hvor bisolene optræder mange forskellige farver. Lysets farver bliver refrakteret i iskrystallerne og hele lysets farvespektrum spredes.
Det ses meget tydeligt på billedet ovenfor.
På engelsk kaldes bisole for 'Sun dogs', der antageligt refererer til, at bisolene følger solen som hunde i snor.
Bisole optræder oftest når solen står lavt på himlen.