Himlen over Danmark fyldt med kondensstriber

Onsdag d. 16. nov. 2011; kl. 16:58 af Anders Brandt

De steder i landet, hvor himlen onsdag var klar - var den alligevel ikke helt klar - for den var fyldt med kondensstriber.

Sjældent kan man se så mange af de kondensstriber, som flyene efterlader på himlen, som man kunne det onsdag.

Der blev taget mange flotte billeder
Det var især hen over den østlige halvdel af landet, hvor man havde stort set frit udsyn til himlen fra morgenstunden, at de mange striber kunne ses.

Dem tog rigtig mange af TV 2|VEJRET's flittigt fotograferende seere en række flotte billeder af, som du kan se i galleriet her til højre.

Dannes når varm luft fra turbinerne blæses ud i den kolde luft
Kondensstriberne dannes når varm og fugtig luft sammen med de støv- og sodpartikler, der opstår ved forbrændingen af jetfuel, strømmer ud af flyenes jetturbiner - ud i den -40 til -50° kolde luft, hvor vanddampen fortættes.

Er luften tør vil kondensstriberne eller contrails, som de også hedder, hurtigt opløses, men er der bare den mindste smule fugtighed, vil man i flere timer efter, at fly har passeret kunne se en skybræmme, der undertiden kan udvikle sig til et helt skydække.

Fugtig luft over Danmark i 10 kilometers højde
Netop det fugtige luftlag var onsdag årsagen til de mange kondensstriber på himlen over Danmark.

I ca. 10 kilometers højde, hvor jetflyene har deres normale flyvehøjde, lå der hen over det store højtryksområde over Sydskandinavien relativ fugtig luft.

Samtidig var vindforholdene relativt rolige - uden turbulens - så kondensstriberne stille og roligt drev med vinden i højden, mens de har fået lov at bestå i lang tid.

Det førte til, at man dagen igennem kunne se utallige kondensstriber på novemberhimlen over Danmark.

Cirrus Aviaticus
Denne kunstige form for skyer, der har fået navnet Cirrus Aviaticus betyder, at en helt skyfri himmel efterhånden er blevet et særsyn.

Selv i storfilmen 'Gladiator' kan man se kondensstriber på himlen, selv om filmen foregår hundrede af år før flyet overhovedet kom på vingerne.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd