Det er ikke sikkert man lægger mærke til det, hvis man ikke lige ved det - men temperaturen hen over Danmark er faldet med over 30 grader på blot fjorten dage.
Det står klart efter at danmarkshistoriens varmeste oktoberdag med 26,9° den 1. oktober i går den 14. oktober blev efterfulgt af efterårets hidtil koldeste nat med -3,2°.
Dermed er forskellen i landets højeste og laveste temperatur over en periode på kun to uger hele 30,1 grader.
Skete også i fjor
Det er ikke hvert år at man indenfor én kalendermåned oplever temperaturspring på over 30 grader, men det skete dog to gange i fjor.
Den 11. december ramte temperaturen 7,6° men blot elleve dage senere den 22. december fik vi den koldeste vinternat i 23 år med -23,0°. En forskel på 30,7 grader.
Også i marts 2010 oplevede man store temperaturforskelle, da den koldeste nat med -19,1° blev fulgt op af en 17,7° varm forårsdag senere på måneden - en forskel på hele 36,8 grader!
Før 2010 skal vi tilbage til maj 2008 for at finde det seneste temperaturspring på over 30 grader.

kommentarer