Video: Satellitanimation af Hurricane Jova sluttende tirsdag morgen den 11/10 2011 kl. 05.30 dansk tid. 'Jova' ses længst nede til højre i billedet som en roterende skymasse, der langsomt bevæger sig mod den mexicanske kyst. Kilde: NASA
Den kraftige hurricane 'Jova' rammer Mexico i aften med vindstød på op til 220 km/t og op til en halv meter regn.
Mexicanerne holder vejret forud for mødet med den farlige hurricane 'Jova', der mandag intensiveredes til en kategori 3-hurricane på Saffir-Simpson-skalaen, der går fra 1 til 5.
Det betyder, at 'Jova' lige nu har middelvindhastigheder på 54 m/s (195 km/t) og endnu kraftigere vindstød. 'Jova' ventes at holde denne styrke frem til i aften ca. kl. 23 dansk tid, hvor centrum af orkanen ventes at gå i land tæt på San Patricio kun ca. 40 km fra storbyen Manzanillo.
'Jova' ventes at forårsagde altødelæggende vindstød på op til 220 km/t og samtidig vil der udbredt falde mellem 150 og 300 mm regn når hurricanen passerer - lokalt kan der endda faldt en halv meter regn.
Mandag aften og natten til tirsdag dansk tid påbegyndte mexincanerne forberedelserne til mødet med 'Jova' - blandt andet ved at udlægge sandsække og beskytte vinduerne med træplader.
Fakta
Skalaer til inddelingen af tropiske orkaner
Saffir-Simpson-skala
Tropisk lavtryk: <17,5 m/s
Tropisk storm: 17,5-32,4 m/s
Kategori 1: 32,5-42,4 m/s
Kategori 2: 42,5-49,9 m/s
Kategori 3: 50,0-57,9 m/s
Kategori 4: 58,0-68,9 m/s
Kategori 5: >69,0 m/s
Australsk skala
Tropisk lavtryk: <17,5 m/s
Tropisk storm: Ingen def.
Kategori 1: 17,5-24,6 m/s
Kategori 2: 24,7-32,7 m/s
Kategori 3: 32,8-44,3 m/s
Kategori 4: 44,4-55,5 m/s
Kategori 5: >55,6 m/s
Almindelige vindbetegnelser
Orkan: >32,4 m/s
Stærk storm: 28,5-32,4 m/s
Storm: 24,5-28,4 m/s
