Koldeste maj-morgen i 12 år

Tirsdag d. 3. maj 2011; kl. 08:13 af Anders Brandt (opd. d. 3/5 2011; 08:27)

En iskold majmorgen har flere steder i landet givet rim på græsset, is på bilruderne og termometre, der viste minusgrader.

I store dele af landet er man stået op til frostvejr, og i Sønderjylland var det så koldt, at vi skal helt tilbage til 1999 for at finde lavere temperaturer.

I Skrydstrup ved Vojens nåede temperaturen i de tidlige morgentimer ned på -3,1 grader - og det er en helt usædvanligt lav temperatur for maj måned.

Vi skal således også helt tilbage til maj 1999 for at finde en temperatur, der var lavere. Dengang nåede temperaturen ned på -3,6 grader.

Det kan dog blive endnu koldere i maj. Kulderekorden for maj er hele -8,0 grader målt i maj måned 1900.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd