Hele den vestlige halvdel af Danmark ligger dækket af sne efter det tirsdag morgen startede med at sne i Jylland. Torsdag aften sneede det fortsat enkelte steder - og det har generelt givet mellem 5 og 15 cm sne.
Snevejret har især ramt Jylland og Fyn - og i særdeleshed Nordjylland, hvor der er faldet mest.
I den vestlige del af Vendsyssel og i Han Herred er der fra hhv. Løkken og Brovst meldinger om, at der er faldet helt op til 25 cm sne.
Kortet her ovenfor viser, hvor meget sne, der ligger rundt om i landet lige nu.
Snedybderne er målt af TV 2|VEJRET's altid flittige seere, som har været ud med tommestokken.
Du kan også fortælle os, hvor meget sne, der er faldet ved at benytte linket her ovenfor til højre.
