Selv om det nu er blevet lidt lunere, så har vi haft en tidlig og usædvanlig kold start på vinteren, og ikke nok med det, så var sidste vinter også ualmindeligt kold.
En norsk klimaforsker har med tre teorier givet sit bud på, hvorfor vi har denne vinterkulde - og svaret skal i alle tre teorier findes langt fra Danmark.
Stor ændring i cirkulationen over Atlanterhavet
Årsagen til, at vi både sidste år og i år har haft koldt vintervejr skyldes et ændret cirkulationsmønster i atmosfæren hen over Nordatlanten, som har domineret vejret hos os i det seneste års tid.
Til at beskrive det fænomen benyttes begrebet Den Nordatlantiske Oscillation (NAO). Når vi har 'almindelige' tilstande med lavtryk over Nordatlanten, som sender lun luft frem mod Danmark og resten af Nordvesteuropa, så taler vi om, at NAO er positiv.
Det er når NAO derimod er negativ vi får det kolde vintervejr. Det sker når lavtrykket afløses af et stort højtryk, som breder sig ud over Nordatlanten og dels sørger for, at lavtrykkene ikke når frem til os fra vest - og så dirigerer det kold luft fra nord ned over os.
Det er der almen enighed om - spørgsmålet er blot hvorfor NAO har været negativ - og dermed har givet os det kolde vintervejr.
Der er endnu ikke nogen, der indtil nu har givet en rigtig god forklaring på, hvor NAO fra tid til anden ændrer sig.
Klimaforsker giver sit bud med tre toerier
Den norske klimaforsker Rasmus Bernestad fra det norske meteorologiske institut har til yr.no givet tre mulige forklaringer på, hvorfor NAO i de seneste to vintre har været negativ.
De tre teorier er meget forskellige, men udelukker ikke nødvendigvis hinanden - og de kan paradoksalt nok have direkte realtion til den globale opvarmning.
Mindre is i Barentshavet
Den første teori er, at en øget smeltning af havis i Barentshavet og mindre is i vinterhalvåret kan resultere i, at der er tendens til dannelse af højtryk vest for Skandinavien - altså ude over Nordatlanten.
Forklaringen er, at åbent hav opvarmer luften betydeligt mere end hav med is. Dermed bliver atmosfæren varmere end normalt, der igen påvirker hvordan luftmasserne bevæger sig.
Det er en teori, der er fremsat af de to russiske klimaforskere Vladimir Petoukhov og Vladimir Semenov, som begge er ansat ved tyske universiteter.
Deres beregninger vise, at de strenge vintre ikke kommer i konflikt med den globale opvarmning - nærmest tvært imod.
Mere sne i Sibirien
Ligesom den første teori, så er den næste også knyttet til, at kulden er direkte relateret til den globale opvarmning.
Den amerikanske forsker Judah Cohen mener årsagen til de kolde vintre skal findes i Sibirien.
På grund af højere temperaturer og dermed et højere indhold af vand i luften har man registreret mere sne i dele af Sibirien. Det er primært på nordsiden af de store bjerkæder Altai, Tian Shen og så ved foden af Tibet/Himalaya, at der er faldet mere sne.
Det øgede snedække giver koldere vejr i disse egne - og i smaspil med bjergene kan det være årsag til, at atmosfærens cirkulation på hele Den Nordlige Halvkugle ændres.
Lavere solaktivitet
Den tredje teori går på solens lave aktivitetsniveau.
Professor Mike Lockwood fra universitetet i Southampton har påvist en sammenhæng mellem lav solaktivitet, hvor der er få solpletter på Solens overfalde og kuldebølger hen over Europa.
Ifølge hans undersøgelser, så er der en klar sammenhæng mellem de situationer, der giver det negative NAO-index og lav solaktivitet.
Ifølge Lockwood, så kan en lav solaktivitet mellem 1650 og 1700 have været årsag til den såkaldte 'Lille istid'.
Norsk skepsis
De tre teorier kan hver for sig forklare nogle af de elementer, der har været med til at give os kolde vintre - og måske har alle tre en betydning.
Den norske klimaforsker Rasmus benested har ifølge yr.no ikke nogle klare favoritter, som han tror mest på.
Han mener alle tre teorier har nogle huller, som gør, at han er skeptisk over for dem - og måske er det blot en tilfældighed, at kulden har ligget over os to vintre i træk siger han til yr.no.