2010 bliver det koldeste år i 14 år

Tirsdag d. 28. dec. 2010; kl. 18:53 af Danny Høgsholt (opd. d. 29/12 2010; 08:28)

En iskold december sætter trumf på 2010, der bliver det koldeste år siden 1996.

Den meget kolde vinter i fjor, en kold maj og to kolde måneder i november og december er hovedårsagen til, at 2010 bliver det koldeste år siden 1996.

Det står klart efter at december højst sandsynligt bliver den næstkoldeste i dansk vejrhistorie.

Afhængig er den præcise middeltemperatur for december ender 2010 med en gennemsnitstemperatur omkring de 7,0°.

Det gør 2010 til det koldeste år siden 1996, hvor man med 6,8° i gennemsnit oplevede det koldeste år i dengang 9 år.

Ud over månederne marts, april, juli og august var alle måneder i 2010 koldere end normalt. Normalen beregnes på perioden 1961-1990, og det var især november og i særdeleshed december, der trak godt ned i regnskabet.

Det koldeste år skal vi tilbage til 1879 for at finde, hvor man over året som helhed havde en temperatur på blot 5,9°. Det varmeste år er kun tre år gammelt - i 2007 havde vi en middeltemperatur på hele 9,5°.

Selvom 2010 'kun' bliver det koldeste år i 14 år, så bliver det markant koldere end vi har været vant til i det seneste årti. Fra 2000-2009 lå middeltemperaturen på hele 9,0° - med andre ord bliver 2010 ca. 2° koldere end årtusindets ti første år.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Fakta

Månedsmiddeltemperaturer for 2010 (parantes angiver afvigelsen fra normalen 1961-1990)

Januar: -3,2° (-3,2°)
Februar: -2,2° (-2,2°)
Marts: 2,7° (+0,6°)
April: 7,0° (+1,3°)
Maj: 9,4° (-1,4°)
Juni: 13,9° (-0,4°)
Juli: 18,7° (+3,1°)
August: 16,2° (+0,5°)
September: 12,6° (-0,1°)
Oktober: 8,7° (-0,4°)
November: 2,9° (-1,8°)
December*: -3,9° (-5,5°)

*Forventet middel

Kilde: DMI

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd