Sådan så det ud, da en amerikansk satellit tirsdag fløj hen over Danmark efter det var begyndt at klare op over en del af landet.
Så kunne man ved selvsyn se, hvor sneen ligger netop nu.
Den nyfaldne sne, som kom mandag formiddag i store dele af Jylland og på Fyn fremtræder tydeligt - og lige så tydeligt er det også, at det især er den sydøstlige del af Jylland samt Vestfyn, der har fået et fint lag sne, mens Vestjylland ikke har fået mange fnug.
I Vendsyssel og Nordsjælland er der også hvidt. Det er primært gammel sne fra før weekendens tøvejr, mens man kan ane Bornholm under det tynde skydække. På Bornholm ligger der også sne.
Hvis man legede med tanken om det var jul nu - så ville den blive betegnet som værende lokalt hvid. Mindst 90 % af landet skal være dækket af sne for det kaldes landsdækkende hvid jul.
Efter torsdag kan denne fordeling af sne se meget anderledes ud når et lavtryk med sne og slud har passeret landet.
