Isslag er uden tvivl en af de farligste former for nedbør - for både kørende og gående trafikanter.
For der kan dannes isslag skal temperaturen i luften nær jordoverfladen være under frysepunktet og i et område højere oppe skal det være tøvejr.
Underafkølet regn
Isslag dannes når iskrystaller fra skyerne falder ned gennem et område med positive temperaturer. Derved smelter iskrystallerne og bliver til vanddråber - det vi bedre kender som regn.
Når regndråberne atter falder ned gennem området nær jordoverfladen, hvor det er frostvejr, afkøles dråberne til under frysepunktet - man taler om underafkølede vanddråber, der ved mødet med vejbaner, jordfladen og genstande i øvrigt fryser spontant - og derved afsætter et fint lag af is.
Man taler også om at overfladerne så sige glaseres.
Store trafikale problemer
Ved kraftigt isslag kan det skabe enorme trafikale problemer. Vejbanerne bliver som et spejl - og ud over de glatte veje, så kan isslaget snyde trafikanterne, da det umiddelbart virker som om det regner.
Isslag kan undertiden tynge både grene og elledninger så meget, at de kan brække og briste.
Ses i forbindelse med varmfronter
Isslag ser man oftest i forbindelse med markante varmefrembrud, hvor meget varm luft i højden strømmer ind over den koldere luft nær jordoverfladen. Det ses hyppigst i forbindelse med varmfronter, der i vinterhalvåret presser på fra sydvest.
Oftest vil nedbøren i den forbindelse begynde som sne - og efterhånden som varmen i højden kommer ind, så går nedbøren over i isslag. Når temperaturen tæt på eller efter varmfronten har passeret stiger til over frysepunktet ved jordoverfladen, så går nedbøren over i regn.
Er vejbanetemperaturen endnu under 0°, så kan der opstå islag - der er regn, som fryser på endnu kolde overflader.