Den kolde vinter med usædvanligt meget sne ramte ikke kun Danmark, men hele Nordvesteuropa - og også store dele af USA. Forklaringen på vintervejret skal ifølge amerikanske forskere findes i en enestående cirkulation i atmosfæren over den nordlige del af Atlanterhavet.
Den barske vinter med kulde og sne, der i Danmark ironisk nok begyndte midt under FN's klimatopmøde i København, gav i løbet af vinteren ny næring til klimaskeptikernes argumenter mod den globale opvarmning.
Amerikanske forskere fra Univeristy of Colombia har nærstuderet vinteren i både USA og i Nordvesteuropa - og er resultatet er, at forklaringen skal findes i den nordatlantiske vippe - også kaldet NAO, som opførte sig helt ekstremt i den forgangne vinter.
Vinteren var da også ekstrem. Hvad angår kulde er det en vinter vi kan opleve ca. hvert tiende år i Nordvesteuropa, mens snemængderne hører til i en kategori for sig selv. I Danmark vurderes det ifølge amerikanske data, at der går 20 til 50 år mellem vi oplever så meget sne i løbet af én vinter. I Spanien var vinterens snevejr ifølge de samme data noget, de kun ses hvert 500. år.
Og netop sammenhængen mellem sne og cirkulationen i atmosfæren hen over Atlanterhavet er, hvad de amerikanske forskere har brugt deres tid på.
Det er nemlig allerede ganske godt undersøgt, hvorledes sammenhængen er mellem både NAO, El Nino (der optræder i Stillehavet) og så mængden af nedbør, der falder som sne i både USA og Europa.
I USA har El Nino sammen med NAO en stor betydning, mens det for Europa i denne sammenhæng udelukkende er NAO, som er afgørende for om vinterens nedbør falder som sne eller regn.
NAO (North Atlantic Oscillation) - eller den nordatlantiske vippe er et udtryk for, hvorledes cirkulationen i atmosfæren foregår hen over Nordatlanten. NAO er et indeks, som beskriver trykforskellen mellem Azorerne og Island. Oftest sørger kombinationen af et kraftigt lavtryk ved Island og et højtryk ved Azorerne om vinteren for, at luften blæser fra vest - direkte ind over Nordvesteuropa. Det giver et højt NAO-index - og os i Danmark en mild vinter. Svækkes Azorerhøjtrykket og det islandske lavtryk, så vil vestenvinden også svækkes - og vi kan få kold luft fra Skandinavien og Rusland ind over os. Det giver et lavt NAO-index og en kold vinter.
I de seneste år har der været en tendens til et højt NAO-index - og typisk varer en situation med et lavt NAO-index kun ganske kort tid, før cirkulationen atter ændrer sig.
Sådan var det bare ikke i den forgangne vinter, hvor man oplevede, at de tre vintermåneder december, januar og februar alle bød på et lavt NAO-index - og samlet set blev vinteren 2009/20010 den vinter siden 1950 med det laveste NAO-index overhovedet.
De amerikanske forskeres undersøgelse af sammenhængen mellem den kolde og snerige vinter 2009/2010 og NAO-indexet stemmer overordentligt godt overens - også med de undersøgelser, der er foretaget tidligere.
Med et så udpræget lavt NAO-index er det forventeligt, at vinteren i store dele af Euopa bliver kold med deraf øget mulighed for, at nedbøren hyppigere vil falde som sne.
At de tre vintermåneder alle blev med lavt NAO-index resulterede i den langvarige vinter, hvor flere tilfældigheder - i form af lavtrykspassager hen over Nordvesteuropa tilmed betød store mængder sne.
Forskerne tilskriver således den kolde og snerige vinter et langvarigt lavt NAO-index - og ser det ikke sandsynligt, at vinteren 2009/2010 er starten på en koldere på periode på jorden generelt. Starten på 2010 blev globalt set den varmeste i over 100 år - på trods af kulde i store dele af Europa og i USA.
Istedet ser de den forgangne vinter som et eksempel på, at det lokalt godt kan være koldt, mens resten af Kloden har det tilsvarende varmere.
Selv om der forskes meget, så er cirkulationen på den nordlige halvkugle - og dermed de parametre, der styrer NAO-indexet stadig en gåde.
NAO-indexet kan således ikke forudsiges med særlig stor præcision flere måneder i forvejen, og derfor vil en vinter som vi netop har oplevet end igen komme som en overraskelse - når den kommer.
Se også
- Snedække i Nordjylland i 95 dage
- Det blev den koldeste vinter i 14 år
- Værste snevinter i Washington i 126 år
- Store dele af Danmark begravet i sne
- Næsten 20° varmere på Grønland end i Danmark
- Storbritannien lammet af sne og kulde
- Første landsdækkende hvide jul i 14 år
- Januar slog global varmerekord
- Januar blev den koldeste måned i 23 år
- Over 80 cm sne i Nordvestjylland
- Madrid ramt af kraftigt snevejr
Fakta
Når det er koldt i Danmark er det varmt på Grønland...
Varmt på Grønland når det er koldt i Danmark, og streng kulde på Grønland når mild Atlanterhavsluft blæser ind over Danmark - det har vi hørt før.
Allerede i 1770 opdagede missionæren Hans Egede Saabye denne sammenhæng.
Fænomen skyldes det komplekse samspil mellem ocean og atmosfære i Nordatlanten også kaldet den nordatlantiske temperaturvippe eller bare 'NAO' Den Nordatlantiske Oscillation.