Sådan bliver det danske VM-vejr

Torsdag d. 10. jun. 2010; kl. 13:30 af Anders Brandt

Vejret kan have afgørende indflydelse på en fodboldkamp - og her kan du løbende følge med i, hvordan vejret bliver i de tre byer, hvor Danmark skal spille sine kampe i det indledende gruppespil.

Det danske landshold spiller alle sine tre indledende gruppekampe i den nordlige del af Sydafrika, hvor der på denne tid af året generelt er knastørt og solrigt vejr med temperaturer mellem 15 og 20° i dagtimerne.

Det er et vejr vi kender ganske godt - hvorimod den tynde luft i højden straks kan volde større problemer.

Danmarks første kamp mod Holland spilles i eftermiddagstimerne mandag den 14. juni i Johannesburg i over 1.700 meters højde - normalt vil det betyde temperaturer lidt under 20 grader.

Næste gruppekamp mod Cameroun spilles den 19. juni i Pretoria. Kampen spilles i 1.200 meters højde i aftentimerne - og det kan meget vel blive en klar og kølig aften med temperaturer blot omkring 10­12°.

Den sidste og måske afgørende gruppekamp den 24. juni mod Japan i Rustenburg kan også blive en halvkølig affære. Den spilles ligeledes om aftenen og her kan temperaturen på en helt almindelig aften nå ned nær 10°.

Rustenburg ligger i 1.500 meters højde.

Ved at følge linksene ovenfor til højre kan du få en altid aktuel vejrudsigt for de steder Danmark spiller.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd