Med kraftige vindstød, meterhøje bølger enorme mængder regn har cyklonen 'Thomas' ramt Fiji-Øerne hårdt.
Som en kategori-4 cyklon passerede 'Thomas' langsomt lige øst om Fiji-Øerne og har siden fredag givet vedvarende kraftig blæst, der har efterladt den lille østat i Stillehavet i kaos.
Myndighederne har udråbt hele området til katastrofeområde efter øgruppen blev ramt af vindstød op 280 km/t, mens op til 7 meter høje bølger bragede ind mod kysterne.
Ifølge flere nyhedsbureauer meldes én omkommet - mens skaderne efter cyklonen er enorme.
På den nordlige ø Koro er 7 ud af 14 landsbyer ødelagt, mens enorme områder med træer er væltet.
Langs kysterne meldes også om omfattende skader og oversvømmelser. Både de op til 7 meter høje bølger og op til 350 mm regn har skabt oversvømmelser og mudderskred.
Mindst 17.000 mennesker blevet evakueret på Fiji-Øerne, mens cyklonen 'Thomas' passerede.
