Snevejr over Danmark

Tirsdag d. 22. dec. 2009; kl. 07:28 af Anders Brandt (opd. d. 22/12 2009; 22:39)

Sne og snefygning bredte sig tirsdag bredt op over Danmark og gav dele af landet snestormslignende tilstande.

Et relativt kraftigt snevejr bredte sig tirsdag op over Danmark fra syd. Snevejret gav 10-15 cm sne og bredte sig fra sydvest op over landet, og blev i den sydlige del af landet efterfulgt af en mildning, der for første gang i næsten en uge sendte termometeret over frysepunktet.

I forbindelse med snevejret frarådede politiet al unødig udkørsel i Sydjylland, i Østjylland og på Lolland og Falster.


Snevejret bredte sig fra syd
Snevejret, der tirsdag morgen begyndte i de sydlige egne, bredte sig i løbet af dagen op over hele landet.

Med op til hård vind fra sydøst på forsiden af den front, der gav snevejret var der i store dele af landet en overgang også snefygning inden vinden i løbet af dagen aftog.


10-15 cm sne og snefygning
Snevejret har været ganske kraftigt i store dele af landet, hvor der er faldet 10-15 cm sne, og med den kraftige vind oplevede mange danskere tirsdag snestormslugnende tilstande.

DMI udsendte tirsdag varsel om snestorm for den nordlige halvdel af Jylland.

Snevejret gav overarbejde til Falck, der måtte slæbe biler fri af sneen, mens andre kørte i grøften i det glatte føre.


Tøvejr i den sydlige del af landet
I takt med, at fronten bevægede sig op over landet steg temperaturen i den sydlige del af landet og ved Østersøen i aftentimerne til over frysepunktet.

I de nordlige egne fortsatte snevejret ved temperaturer under frysepunktet tirsdag aften, mens byger, der nåede ind over den sydlige og vestlige del af Jylland, gav mere sne i Midt- og Vestjylland sne.


Landsdækkende hvid jul kan komme i fare
Den lidt lunere luft, der efter snevejret trænger ind over den sydlige del af landet kan sende temperaturen op på 2-3 graders varme natten til onsdag - og måske smelte så meget sne, at den landsdækkende hvide jul kan komme i fare.

Alt tyder dog på, at vi rigtigt mange steder i landet får hvid jul - en såkaldt lokal hvid jul - der måske kan gå hen og blive lidt sjappet...

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd