Det er i øjeblikket lunt for årstiden i Danmark, men det er intet at sammenligne med de usædvanligt høje temperaturer, man tirsdag målte i Sydvesttyskland.
Kombinationen af en varm sydvestlig luftstrøm og en let föhnet vind over det store skovområde Schwarzwald sendte tirsdag eftermiddag temperaturen i Müllheim i det sydvestligste Tyskland op på hele 21 grader.
Müllheim ligger blot få kilometer fra byen Freiburg i delstaten Baden-Württemberg, der er indehaver af den absolutte tyske varmerekord for november på 21,6 grader.
Dermed var tirsdagens novembervarme på rekordkurs. Flere andre steder i området nåede temperaturen op omkring 20 grader.
I sidste måned slog Müllheim også den tyske oktober-varmerekord, da man den den 8. oktober målte 30,9 grader.
