Oktober måned blev den koldeste af sin slags i 6 år. Samtidig fik vi mere sol end normalt med nedbøren på det jævne.
Koldeste oktober siden 2003
Med en middeltemperatur på 7,9° blev oktober måned 1,2° koldere end normalt (9,1°). Det gør oktober til den koldeste af sin slags siden 2003, hvor gennemsnitstemperaturen lød på blot 6,7°.
Månedens højeste temperatur blev 17,2° målt ved både St. Jyndevad og Sønderborg den 6. oktober.
Natten til den 13. oktober fik vi efterårets første frost ved Skrydstrup i Sydjylland, mens månedens laveste temperatur blev registreret i Karup i Midtjylland to dage efter med -5,9°
Den 16. oktober fik man nogle steder i landet den koldeste oktoberdag frem til den dato i over 80 år.
Nedbør på det jævne
Med 79 mm nedbør ud over landet som helhed fik vi vådt vejr næsten som normalt (76 mm).
Regnen faldt tungest i Midt- og Vestjylland med 96 mm, mens man på Vest- og Sydsjælland samt på Bornholm i løbet af måneden fik hældt 58 mm i nedbørmåleren.
Mere sol
Oktober måned bød gennemsnitligt på 114 timers solskin, hvilket er 31% mere end normalt (87 timer).
I Nordjylland, Østjylland og på Fyn kunne man sole sig i 117 timer, mens 'solskinsøen' Bornholm måtte lade sit tilnavn stå skyggefuldt hen en stor del af tiden. Her fik man blot 84 timers solskin.
Med en kold oktober i bagagen betegner DMI sandsynligheden for en kold november som værende 35%. November er kold når middeltemperaturen ligger under 4,2°.
Se også
- Blæsende og regnfuldt weekendvejr
- Meget blæsende weekendvejr
- Efteråret har indtaget Danmark
- Danmark - Sverige: Køligt, gråt og lidt vådt
- Kølig start på efterårsferien
- Så kom den første nattefrost
- Udbredt nattefrost
- Kold og blæsende onsdag
- Kraftig blæst i Jylland
- Usædvanlig kold oktoberdag
- På vej mod kold oktober
- Lunt sydvestenpust
- Det bliver en våd onsdag
- Koldeste oktober i 6 år
