Koldeste oktober i 6 år

Mandag d. 2. nov. 2009; kl. 13:57 af Anders Brandt

Oktober måned blev med en middeltemperatur på blot 7,9 grader den koldeste i seks år.

Hvis du synes det har været lidt koldere end det plejer, så har du helt ret for oktober blev koldere end normalt.

Med en temperatur på 7,9 grader blev oktober måned ifølge DMI 1,2 grader koldere end end vi normalt oplever den. En så kold oktober har vi ikke haft siden 2003.

Oktober måned er desuden den koldeste måned vi har haft i tre et halvt år - hvis man ser på afvigelsen fra månedens normal.

I de seneste godt tre år har vi haft en række varme måneder - og vi skal tilbage til marts 2006 for at finde en måneden, der har afviget med mere end 1,2 grader fra normalen.

Den kolde oktober bød i øvrigt på efterårets første nattefrost den 13. oktober - og blot et døgn senere fik man i Midtjylland månedens koldeste morgen med temperaturer ned til -5,0 grader.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd