Det relativt varme og solrige septembervejr vi har haft den seneste uges tid fortsætter resten af ugen.
Højtrykkene kender i øjeblikket kun én placering i øjeblikket - og det er tæt på Danmark.
Et stort højtryk over De Britiske Øer bevæger sig i ugens løb hen over Sydskandinavien og videre til Østeuropa.
Det betyder, at det solrige septembervejr fortsætter til og med weekenden - og måske også ind i næste uge.
De kommende døgn vil temperaturerne i dagtimerne endnu holde sig under 20 grader - og om natten kan vi få ned til 4-5 grader og risiko for tåge, men når højtrykket sidst på ugen bevæger sig øst for Danmark, vil varmere luft strømme op over landet fra sydøst.
Fredag, lørdag og søndag kan temperaturen således nå over 20 grader - og søndag kan vi måske nå helt op på 22 grader.
Det varme og solrige vejr ser således ud til at fortsætte - og i weekenden kan vi forvente helt sensommerligt vejr.
