Det smukke sensommerlige vejr ser ud til at fortsætte de kommende dage.
Vi er kalendermæssigt gået ind i efteråret, men vejret hænger stadig lidt fast i sommeren - og sådan fortsætter det også i de kommende dage.
Mange steder tørt de kommende 5-6 dage
Natten til søndag passerede et område med lidt regn ned over især de østlige egne, mens det flere steder i landet holdt tørt.
Natten til søndag passerede et område med lidt regn ned over især de østlige egne, mens det flere steder i landet holdt tørt.
Og hvis man er glad for tørt sensommervejr, så bliver der i de kommende dage noget at juble over. Mange steder især i Jylland har man set de sidste dråber regn i de næste 5-6 dage.
Det er et højtryk over De Britiske Øer, som i den kommende uge breder sig ind over Skandinavien og sikrer os stabilt sensommervejr.
Enkelte byger ved Østersøen
Kun i de sydøstlige egne kan der i forbindelse med lavtryk i de højere luftlag over Mellemeuropa dannes enkelte byger.
Fra på onsdag skulle det dog også holde tørt i den del af landet.
Lunt om dagen - køligt om natten
Temperaturerne bliver heller ikke til at tage fejl af - også i den nye uge kan dagtemperaturerne nå op omkring 18-20° hvor det bliver varmest.
Til gengæld kan temperaturen i nattetimerne falde til under 5° fra midt på ugen.
Den første tredjedel af september har allerede budt på meget lunt vejr. I skrivende stund ligger september næsten 3° over hvad der er normalt for måneden som helhed.
