Var det den sidste sommerdag?

Torsdag d. 10. sep. 2009; kl. 14:54 af Anders Brandt

Onsdag nåede man på Østsjælland op på 26 grader - og måske var det den sidste sommerdag i år.

Sommeren strejfede onsdag den østlige del af landet inden en svag koldfront nåede frem fra nordvest. Sommervarme strømmede op over især Sjælland, hvor termometeret enkelte steder nåede at runde de sommerdaggivende 25 grader.

Varmest blev det officielt i Jægersborg i Nordøstsjælland, hvor temperaturen nåede op på 26,0 grader.

Selv om vi kan have varmt sensommervejr med regulære sommerdage langt ind i september, så er efteråret så langt fremme, at der statistisk set bliver længere og længere mellem sommerdagene. Med udsigt til, at temperaturen de kommende 8-10 dage holder sig under 25 grader, så kan onsdagens sommerdag meget vel have været årets sidste.

Hvis vi skal have en sommerdag i oktober, så skal der sættes ny rekord. Varmerekorden for oktober er 24,1 grader. Den blev målt på en meget sen sensommerdag i 1978.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd