Badevandet igen i topform

Onsdag d. 5. aug. 2009; kl. 15:44 af Anders Brandt

Blot én dag med sommervejr over Danmark var nok til at vi igen har en badedag.

Da TV 2|VEJRET's BadevandsPatrulje onsdag kom op af vandet viste termometrene i gennemsnit 19,1 grader - og dermed har vi igen en badedag, der er årets 14. af slagsen.

Badevandet har dog på intet tidspunkt i denne sommer været rigtigt koldt, så der skulle blot en enkelt dag til med sommervejr og rolige vindforhold før gennemsnits temperaturen ved de 40 danske strande nåede over 19 grader.

Onsdagens varmeste badevand er 21 grader - og det kan man bade i ved Vemmingbund i Sønderjylland, ved Smørmosen på Thurø, ved Hestehovedet på Langeland samt ved Ulvshale på Møn.

Med årets 14. badedag har vi allerede nu to badedage med end sidste års sommer kunne byde på. Rekorden på 43 badedage skal vi blot tilbage til 2006 for at finde - og det når vi ikke i år - selv om badevandet lige nu er i topform.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd