Nordsjælland hårdest ramt af sommerstorm

Fredag d. 12. jun. 2009; kl. 08:43 af Anders Brandt

Ud over kraftig regn, så blev store dele af landet natten til fredag ramt af blæsende vejr. I Nordsjælland nåede vindstødene stærk storm - og her er der væltet træer og revet tagplader af huse.

Da lavtrykket, der gav store mængder regn hen over dele af landet bevægede sig syd om Danmark og videre op over Østersøen til Sydsverige friskede vinden op i store dele af landet.

Men især på Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm blev det meget blæsende med op til kuling og vindstød af stormstyrke.

Værst gik det til i Nordsjælland, hvor sommerstormen ifølge netavisen Nordkysten væltede træer og rev tagplader af huse. Det var også her det var mest blæsende.

I nattentimerne nåede middelvinden ved Gilleleje med 22 m/s stormende kuling, mens vindstødene med 28 m/s var oppe på stærk storm.

Også i København er der meldinger om væltede træer.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd