25,5° på årets første sommerdag

Tirsdag d. 26. maj 2009; kl. 15:17 af Anders Brandt (opd. d. 26/5 2009; 20:33)

Så kom den - årets første sommerdag, da temperaturen på Lolland nåede over 25 grader.

Det holdt hårdt - og først i de aller seneste eftermiddagstimer nåede temperaturen for første gang i år op over 25 grader.

Efter at have ligget med temperaturer lige under 25 grader en stor del af eftermiddagen fortsatte varmen sidst på eftermiddagen med at strømme op over den sydlige del af landet og først kl. 17.50 nåede temperaturen op på 25,5 grader i Abed på Lolland.

Dermed har vi årets første sommerdag, som netop er defineret ved, at temperaturen når 25 grader.

De 25,5 grader på Lolland er selvfølgelig også årets højeste temperatur - og hele 1,7 grader varmere end de 23,8 grader, der blev målt ved Gilleleje den 30. april.

Det er helt almindeligt, at vi har årets første sommerdag her sidst i maj måned. I de seneste fem år er årets første sommerdag faldet mellem slutningen af april og indtil sidst i juli.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Fakta

Årets første sommerdag siden 2004

2011: 9/5
2010: 28/6
2009: 26/5
2008: 9/5
2007: 26/4
2006: 10/5
2005: 26/5
2004: 30/7

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd