Årets første birkepollen er i luften

Onsdag d. 8. apr. 2009; kl. 16:47 af Danny Høgsholt

De første birkepollen gik onsdag i pollen-fælden i København, og forude venter adskillige uger med gener for birkeallergikere.


5 birkepollen i København
Med gennemsnitligt 5 birkepollen i pollen-fælden i København fra tirsdag kl. 13 til onsdag kl. 13 er birkepollen-sæsonen blevet skudt i gang. I de følgende 6-7 uger vil birkeraklernes pollen være til gene for mange allergikere.

Birkepollen-sæsonen er kort og ret intensiv og topper normalt omkring den 1. maj, men den eksakte dato for kulminationen afhænger meget af vind og vejr.


Starter tidligere og tidligere
Med de første birkepollen registreret den 8. april er starten på birkepollen-sæsonen den tidligste siden 2002, hvor de første pollen røg i fælden den 2. april. Den tidligste birkepollenstart skal vi tilbage til 1990 for at finde, hvor man allerede den 1. april registrerede birkepollen.

Og tendensen er klar: Birketræerne udsender de første pollen tidligere og tidligere. Fra 1970'erne og frem til i dag er birkepollen-sæsonens start rykket ca. to uger frem og starter nu normalt midt i april.

2009-sæsonen har dog været endnu tidligere på færre, og der er udsigt til en stigning i antallet af birkepollen i de kommende dage, da det solrige og tørre vejr ret sikkert fortsætter påsken ud.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd