Store temperaturforskelle over Danmark (23/2 2009)

Mandag d. 23. feb. 2009; kl. 14:48 af Anders Brandt

Mandag er der stor forskel på vejret i Danmark. I de østlige egne er det skyet med få graders varme, mens man i Sydvestjylland har op til 8 grader og sol.

Danmark ligger mandag delt op af forårsagtigt vejr hen over Sydvestjylland, mens man i resten af landet har råkoldt vejr, der på Sjælland næsten virker vinterligt.

Det råkolde vejr mod øst skyldes primært kombinationen af lave skyer og det relativt kolde vand i Kattegat. Den fugtige og kolde luft strømmer i nordenvinden fra Kattegat og ned over Østfyn og Sjælland.

I Sydvestjylland er luften derimod så tør, at skyerne ikke har fået magten. I stedet kan man her nyde, at februarsolen har magt og dermed også forårsagtigt vejr.

Temperaturforskellene er først på eftermiddagen meget markante hen over Danmark - med op til 8,4 grader i Store Jyndevad, hvor det er varmest - og helt ned til 0,6 på Sjællands Odde, der mandag eftermiddag er Danmarks koldeste sted.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd