Vi fik endnu et isdøgn

Fredag d. 12. dec. 2008; kl. 09:26 af Anders Brandt

I store dele af landet har vi haft endnu et vinterligt døgn - og i Midtjylland holdt temperaturen sig for andet døgn i træk under frysepunktet.

De seneste døgn har været præget af vinterligt vejr med slud, sne og rimtåge ved temperaturer, der har holdt sig lige omkring frysepunktet.

I Midtjylland, hvor det har været koldest, oplevede man igen flere steder et isdøgn, hvor temperaturen på intet tidspunkt nåede over frysepunktet.

I de 24 timer fra kl. 7 torsdag morgen til kl. 7 fredag, der udgør det meteorologiske døgn, nåede temperaturen i Karup blot op på -0,8 grader, da det var varmest torsdag eftermiddag.

Det var således det koldeste sted, men også i Mejrup ved Holstebro, i Foulum og i Isenvad nær Ikast havde man et isdøgn.

Isdøgnet er det andet i træk efter vi onsdag fik vinterens første af slagsen, da temperaturen i Foulum holdt sig under frysepunktet.

I december måned har vi normalt 4 isdøgn.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd