Set fra satellit: Her ligger sneen

Lørdag d. 22. nov. 2008; kl. 17:30 af Anders Brandt

Resultatet af de snebygerne, der fra Kattegat fortsatte ned over Sjælland natten til lørdag, kan tydeligt ses på satellitbilledet af Danmark fra lørdag kl. 11.30.

Bygerne klædte Sjælland, Lolland, Falster og Møn i vinterdragt og stoppede deres færd ved Storebælt.

Øst herfor skal man kigge godt efter for at finde sne på satellitbilledet, men et par byger fra Nordsøen har i den sydvestlige del af Jylland afsat et par 'striber' af den vinterlige nedbør.

Satellitbilledet viser også, at man i Sydsverige har et udbredt snedække - som kan skimtes under de lave skyer. Den svenske sne faldt fortrinsvis fredag da bygerne fra Kattegat med nordvestenvinden drev ind over Skåne.

Kattegatbygerne delte således Danmark i to. Mod vest var det overvejende grønt, mens man mod øst havde det hvidt og vinterligt.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd