22° varmt badevand i Kerteminde

Fredag d. 4. jul. 2008; kl. 14:36 af Danny Høgsholt

Da TV 2|VEJRETs badevandsmåler i Kerteminde i dag dyppede termometret i vandet kunne vedkommende måle temperaturen i landets i øjeblikket varmeste badevand.

Hele 22° blev der målt på én meters dybde på den fynske østkyst, og det er mere end 3° over gennemsnittet.

Paradoksalt nok fandt man i dag det koldeste badevand temmelig tæt på Kerteminde. På den nordfynske kyst, blev der i vandet ved Flyvesandet Strand kun målt 15°.

Den gennemsnitlige badevandstemperatur lå fredag på 18,5° - og dermed er der kun 0,5° op til de badedagsgivende 19,0°. Og med udsigt til en varm lørdag med lufttemperaturer op til 28° er årets første officielle badedag inden for rækkevidde.

De seneste par dage har det solrige vejr været en helt afgørende faktor for, at den gennemsnitlige badevandstemperatur er steget med 1,2° siden onsdag, hvor middeltemperaturen for BadevandsPatruljens 40 strande lå på 17,3°.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.