Varsel om forhøjet vandstand ved Vestkysten

Torsdag d. 21. feb. 2008; kl. 23:20 af Danny Høgsholt

Den meget kraftige blæst, som er på vej mod Danmark og rammer landet fredag, presser store mængder vand fra Nordsøen ind mod Den Jyske Veskyst.

Det har fået Danmarks Meteorologiske Institut til at udsende et varsel om forhøjet vandstand for Vadehavet og Vestkysten:

Varsling af forhøjet vandstand langs den jyske vestkyst: Ved højvandet fredag eftermiddag ventes en vandstand på mellem 2,0 og 2,5 m, i Vadehavet ventes vandstanden at komme op på mellem 2,5 og 3,0 m.

Vandstanden ventes altså at kulminere fredag eftermiddag samtidig med, at man formentlig også måler de højeste vindhastigheder.

I varslet står der yderligere:

Potentielt farlige vejrfænomener forventes. Vær opmærksom ved aktiviteter, som er udsat for påvirkning af meteorologiske forhold.

Den 1. februar, efter stormen den 31. januar, nåede man i Vadehavet op på ca. 3,1 meter over normal vandstand.

Vandstanden er begyndt at stige i Vadehavet efter lavvandet indtraf torsdag aften.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd