03-02-10: 10:25 | opd. 03-02-10: 13:41 | af: Anders Brandt
Arkiv.Meget kraftige snebyger onsdag ramt de sydlige egne - og givet 5-15 cm sne.
Et lille polarlavtryk i Nordsøen har dannet en 'ansamling' af stedvis meget kraftige snebyger, der i dagens løb er trukket ind over den sydlige del af landet.
I et område fra Sydvestjylland og hen over den sydlige del af Sønderjylland til Lolland og Falster har snebygerne fra morgenstunden trukket et spor af sne efter sig.
Snebygerne har i dette område været kraftige og der er meldinger om, at de på under en time har givet 5 cm sne - og enkelte steder er der i løbet af dagen faldet mellem 5 og 15 cm sne.
Resten af dagen kan de kraftige snebyger fortsætte ind over den sydøstlige del af Jylland - men vil i eftermiddagens løb hovedsageligt ligge hen over Lolland og Falster.
Radarbillede viser snebygerne kl. 13.00 den 3/2 2010.Da snebygerne 'kører' hen over stort set samme område kan der stedvis falde 10-15 cm sne endnu i de sydlige egne i løbet af dagen.
Det lille polarlavtryk er dannet i den iskolde atmosfære, der ligger hen over Sydskandinavien og Nordsøen. Det lille lavtryk trak i nat fra Norskehavet ned gennem Nordsøen, hvor det i morgentimerne udviklede sig ud for Jyllands Sydvestkyst.
Her kunne polarlavtrykket fra satellit ses relativt veludviklet roterende ind mod Sønderjylland som det lå hen over først på eftermiddagen.
Det lille polarlavtryk set fra satellit liggende i Nordsøen kl. 10.14 den 3/2 2010.